Buffeten er bred og består hver dag af en kold forret med kød, fisk eller grønne elementer, en varm/lun ret med tilbehør som afspejler årstidens råvarer og smag, friske og fyldige salater, flere slags lækre pålæg og hjemmebagte brød. Hver uge er der endvidere dejlig kage og spændende oste på menuen.
I mere end 10 år har vi specialiseret os i at lave spændende, sund og varieret firmafrokost til firmaer i Storkøbenhavn.
Menuen står på en fin blanding af retter fra det europæiske og nordiske køkken, suppleret med dejlige retter fra "verdenskøkkenet".
I kan opleve både moderne retter, der rokker ved traditionerne samt klassiske retter, der bringer minderne frem.
I Gastronomiet går vi højt op i kvalitet og knokler gerne lidt ekstra for at sikre madens friskhed og kvalitet.
Vi brænder for at levere en dejlig firmafrokost med udgangspunkt i jeres ønsker og behov. Vi er kendt for vores nære kundeforhold og vores evne til at tilpasse og ændre os sammen med vores kunder.
Hos os vil du opleve personlig kundeservice, fleksibilitet, stor variation og masser af dejlig sund hjemmelavet mad!
En spændende firmafrokost skal variere fra dag til dag og de ekstra populære retter skal komme med jævne mellemrum. Ikke for tit og heller ikke for sjældent.
Hos os vil I aldrig opleve kartofler 3 dage i træk, at gårsdagens tilbehør går igen i dagens salatbar eller at alle pålæg er lavet af det samme stykke kød. Variation er et særkende, som vi brænder særligt for!
Vi varierer ofte med temadage eller serverer meget populære "byg-selv" retter og vi elsker at lave spændende retter på kundernes opfordring.
Vi synes, at det skal være let at træffe sunde valg.
Vores firmafrokost indeholder masser af friske sunde ingredienser og du vælger koncept, alt efter hvor grønt I spiser. Vi laver hellere tingene selv - fremfor at hælde ud af poser og bøtter!
Er I mange som holder igen med kulhydraterne, så har vi gjort det let at sammensætte en varieret frokost med masser af grove grøntsager og velsmagende proteiner.
Vi ved godt, at det ikke er standard i vores branche - men vi har svært ved at forestille os andet!
Vi møder hellere meget tidligt ind for at tilberede maden frisk på dagen, vi bruger altid friske grøntsager, også i de varme retter, og vi har mere veluddannet personale for at kunne tilberede maden samme morgen.
Vi ville jo heller ikke selv spise gammel mad!
Vores kontor har selv siddet på "den anden side af bordet" og ved hvor vigtigt det er med stor fleksibilitet og god personlig kundeservice.
Da vi jo laver vores mad frisk om morgenen, køber vi først ind dagen før - det betyder, at du kan bestille og justere fra dag til dag, helt frem til kl. 15.00 dagen før levering.
Vi har ikke brug for flere dage til at levere, det vi har lovet dig. Det kommer dagen efter. Andet ville da være dårlig service!
Vi ser det som vores fornemmeste opgave at sikre, at det er nemt for dig at have ansvaret for firmafrokosten.
Du får en fast kontaktperson, som lytter til dine behov - og som gør noget ved det I aftaler! Vi husker jeres præferencer og deler informationen, så vi er i stand til at holde, hvad vi lover - også selv om din faste kontaktperson er på ferie!
Vi gør ikke forskel på folk, som ønsker et vegetarisk valg eller som ikke spiser svinekød.
Hos os koster det ikke ekstra at få en vegetarret eller et alternativ til svinekødet i den varme ret. Du siger bare til, så leverer vi det ønskede antal alternative kuverter.
PS: Vi har i øvrigt heller ikke nogle gebyrer for fakturering eller for at være kunde i øvrigt.
Vi kalder det fleksibel firmafrokost. Velbekomme!
Du vælger frit hvilket af vores 3 koncepter, der skal pryde jeres frokostbuffet, alt efter præferencerne i jeres firma.
Gastronomiet byder på en bred firmafrokost. Stilen er bredt favnende med et moderne touch.
Nøgleordene er sunde og velsmagende retter, stor fleksibilitet, høj variation, temadage og altid noget for alle!
Du vil opleve spændende moderne retter i selskab med klassikere og det vil være let for dig og dine kollegaer at træffe både sunde, moderne eller mere traditionelle valg fra buffeten.
Delight er vores grønneste koncept med en firmafrokost til virksomheder, som har fokus på at spise ekstra sundt og grønt.
Her følger vi tidens sundhedstrends og har en ekstra grøntsagsspecialitet på buffeten. Vi reducerer kulhydraterne og sørger for, at det er let at sammensætte en opdateret frokost.
Stilen er delikat, sund, aromatisk og velsmagende. Nøgleordene er masser af grøntsager, fedtfattige kødtyper, høj variation og innovation.
Rosemary's er vores "mormor" køkken, hvor tingene er, som de plejer at være. Her laver vi dejlig firmafrokost med udgangspunkt i de Nordiske traditioner.
Stilen er traditionel, men opdateret til en fedtfattig og moderne version af mormorkøkkenet. Nøgleordene er de klassiske tilberedninger, stor variation, velsmag og godt håndværk.
Vil I undgå kulhydrater er det et dårligt valg, men er I mange der sætter pris på det traditionelle, er det her I skal være.
Uanset koncept består buffeten hver dag af en kold forret med kød, fisk eller grønne elementer, en varm/lun ret med tilbehør, friske og fyldige salater, flere slags lækre pålæg og hjemmebagte brød. Dagligt får I frisk dressing, som passer til dagens salater.
I Delight har vi skruet lidt ned for det tunge tilbehør og leverer en ekstra grøn ret i stedet. I Rosemary's får I lidt mindre salat, men flere slags pålæg.
Hver uge er der endvidere dejlig kage og spændende oste på menuen.
Forret |
Hyldeblomstdampet laks med jordbær og basilikum |
|
Varm ret |
Oksetyndsteg med ratatouille af aubergine, squash og tomat |
|
Tilbehør |
Kartoffel-timbaler med persille |
|
Salat |
Spidskålssalat med grønne asparges, ristede sennepskorn og brødcroutoner |
|
Pålæg |
Kylling med rabarber og syltede agurker |
|
|
Skinkesalat pyntet med kørvel |
Forret |
Omelet med tomat og purløg |
|
Varm ret |
Klassiske lune frikadeller |
|
Tilbehør |
Kold kartoffelsalat med friske krydderurter |
|
Salat |
Blomkålssalat med rugbrødscroutoner |
|
Pålæg |
Rejesalat med dild |
|
|
Roastbeef med blomkålsremoulade, hjemmeristede løg og peberrod |
|
Oste |
Udvalg af franske oste med figenchutney |
Er I mange medarbejdere eller er I meget glade for at blande jeres egne salater, så kan I tilvælge salatbar til jeres firmafrokostordning.
Salatbaren består dagligt af en grøn salat samt flere forskellige friske grønne elementer til at blande i salaten.
Det grønne suppleres på skift af "knas", ost, m.v. så salaten bliver ekstra spændende.
Holder I af en sund snack, kan I tilvælge udskåret frugt eller udskåret grønt.
Det udskårne frugt består af søde frugter, som f.eks. ananas, melon, jordbær og druer, anrettet og evt. skåret til så de er nemme at "hapse".
Det udskårne grønt består af sprøde grøntsager, som er skåret i mundrette stykker.
Sundt og lækkert!
Ønsker I flere slags pålæg, ekstra salat, mere af det varme mad, m.v., så kan det naturligvis også lade sig gøre, enten som tilvalg eller ved at bytte noget ud med noget andet.
Det er vigtigt for os hele tiden at tilpasse buffeten til jeres ønsker og vi elsker feedback - såvel positiv som negativ!
Holder I møder i huset eller får I ofte eksterne gæster, så klarer vi også maden til møderne.
Vi har udviklet nogle lækre løsninger, som er oplagte at nyde til møder, hvor maden gerne må spille en rolle.
Hvis det skal være særligt godt, kan I f.eks. vælge vores populære mødetallerkener, som for mange af vores kunder er blevet et alternativ til at gå på restaurant.
Skal mødebespisningen være mere uformel, tilbyder vi friske foccacia sandwich og dejligt smørrebrød på vores hjemmebagte rugbrød.
Endelig tilbyder vi naturligvis også forskellige muligheder for dessert samt kage til mødefrokosten eller måske lidt sødt til kaffen til en senere pause.
Vi tilbyder hele og halve frugtkurve med friske håndfrugter lige til at tage med på kontroret.
En dejlig frugtpause i løbet af dagen.
Skal I bruge mælk til kaffen, juice til maden, yoghurt til morgenmaden eller andet, så tager vi det gerne med sammen med frokosten.